Årsberetning for gymnastik 2017

 
  Året 2017 for gymnastikken i Klemensker kom ikke til at ligne de andre år, hvor jeg har siddet i gymnstikudvalget.
 
Årets opvisning holdt vi sammen med Nyker, da ingen af os havde hold nok til at holde en flot opvisning. Det blev en anderledelse opvisning, hvor både Nyker og Klemensker har lært noget. Vi havde 3 af vores 4 hold på gulvet, hockey var ikke på gulvet, det gik rigtig godt. Folkedanserne viste hvad de havde lavet og de havde levende musik med, som altid er en oplevelse værd. Motion for alle havde en fint hold på gulvet, dejligt at se der stadig kommer nye på holdet. Og vores eneste børnehold, Ællingerne , viste også hvad de havde gået og hygget sig med i vinteren og det var super flot at se så mange børn og voksne på gulvet og man kunne rigtig mærke glæden ved at vise hvor dygtige de var. Glæder mig til at se hvad vores hold viser til næste år. Der var i alt 7 hold på gulvet, hvor det ene hold var gæstehold. En fin opvisning på trods af der kun var 7 hold på gulvet.
Vores opvisning til næste år holder vi igen sammen med Nyker, vi er allerede begyndt på forberedelserne, og har taget ris og ros med for den overstået opvisning, så opvisningen 2018 bliver bare endnu bedre.
 
Tommy meddelte til medlemsmødet at han ikke ønsket at forsætte som formand, men gerne ville blive i udvalget, da ingen af os andre ønsket at være formand valget vi at køre udvalget videre uden formand, og det går rigtig fint, vi har delt arbejdes overgaverne mellem os, og vores udvalg køre fint. Vi er et godt team.
Vores arbejde i udvalget er stort, og det er selvom vi kun har få hold, vi har flere forspørgelser på om at oprette nye hold, men vi kan ikke få instruktører til nye hold, de har desværre travlt med andre ting. Vi håber stadig at vi kan få flere hold, men lige pt. ser det ikke så lyst ud, men håbet er lysegrønt og vores logo i Klemensker er grønt, så lad os håbe det smitte af på os.
Carina og jeg har meddelt at vi har valgt at stoppe i udvalget til næste år, 2018, så som det ser ud pt. er der kun Tommy og Keld tilbage, håber der kommer nye kræfter til med nye idéer, så vi kan udvikle gymnastikke i Klemensker. For mit vedkommen har ikke et været en nem beslutning at stoppe, men der er brug for nye unge kræfter, der kan tænke nyt.
 
Sæsonen 2017/2018 startet vi op med 4 hold, Ællingerne, motion for alle, folkedans og Hockey. Vi har valgt at først starte hockey op efter efterårsferien, da folk først har tid på det tidspunkt. Ællingerne er som altid et stort hold, dejlig at se så mange aktive træne, man bliver så glad af at se det, motion for alle har også haft fint tilgang, godt at se folk tage imod de tilbud vi har, folkedansen er et meget stabilt hold, Alma gør det bare godt med sit hold og hockey har der været en lille nedgang, men nok til at spille, der kommer heldigvis den trofaste skare. Glæder mig allerede nu til at se vores hold på gulvet til næste opvisning.
 
Jeg vil gerne takke udvalgt for den tid vi har haft sammen, rigtig mange skønne timer, jeg vil savne vores hyggelige aftenmøder. Rigtig mange skønne minder tager jeg med mig, vi har været et helt særligt team.
Jeg vil også sige tak til vores instruktører, vores gymnaster, store som små, i giver mig glæder. Vi ses til næste opvisning.
 
På udvalgets veje Lone Kristoffersen                                                                                                                                                                                              

Årsberetning folkedans, 2017 


Trods den generelle nedgang i interessen for folkedans, er det igen lykkedes Alma at få et stort hold op at stå. Der er i år i alt 24 fuldt betalende medlemmer samt 2 medlemmer som har betalt halvt kontingent.

Alma gør et stort stykke arbejde for at værne om folkedansen på Bornholm. Alma er blandt de ledende kræfter på Bornholm. Klemensker IF. kan være glad for at Alma lægger mange af sine kræfter her. Alma er meget populær blandt musikkerne som holder meget af at spille op til Almas instruktion. Dette bevirker at der sommetider møder 6 musikkere op. Det er et fund.

Det som trækker musikkere og dansere til Klemensker er Almas altid smilende og lyse sind. Man kan sige at ”eleverne” efterhånden er kommet noget til års, ja ældre end Alma. Til trods for at ”eleverne” er kommet noget til års, har de på ingen måde glemt at være uartige. Det er ikke altid de hører efter, driller en smule og snupper sommetider en ”lille en” i pausen. Dette tager Alma med et smil.

Hilsen Keld

 
Klemensker IF / formand Henrik Schwarz mobil 20214753 / Bank 4720-0001184431