Beretning for sæsonen 2015/2016 KIF-Badminton

Denne sæson har været en udmærket sæson for badminton afdelingen.
På børne og ungdomssiden må vi jo nok sige, at den faktisk har været rigtig god. Det har vores to dygtige trænere, Magnus Gudbergsen og Johannes Erlandsen, en stor andel af æren for. Det ses tydeligt på de unges mødestabilitet. Omkring 20 spillere kommer næsten alle hver gang.                                                                                                                                                                         
Der er også nogle stykker, der har opnået rigtig fine resultater for vores lille klub. Bla. kan nævnes, at U13-holdet lige nu ligger til at blive bornholmsmestre, og Nanna Skov Knudsen blev bornholmsmester i U13B-rækken, hvor hun slog Laura Stegmann i finalen. Thomas Ulderup Hansen blev nr. to i U13D-rækken. For første gang i mange år har vi lige haft fire spillere med til DGI’s landsmesterskaber i Vejen. Her vandt Mille Skov Knudsen U13D-single (finalesejr over Nanna Skov Knudsen), og sammen blev de to Klemensker-pihger også landsmestre i U13D-double. Hos drengene fik Thomas Ulderup Hansen og Rasmus Hjorth Nielsen bronze i U13D-double, men prøvede også at vinde nogle af deres puljekampe i single. En del af vores børn deltager også flittigt i DGI Bornholms små stævner.

Desværre ser det ud til, at vi i den kommende sæson mister de to unge trænere, da de flytter over for at læse. Trist, da både vi og de unge har været meget glade for dem. På nuværende tidspunkt har vi ikke nogen efterfølgere klar, men arbejder selvfølgelig på at fremtrylle nogen nye. Skulle der være nogen i forsamlingen, der har nogen potentielle emner, må de meget gerne give lyd fra sig.
Motionister ligger i antal en lille smule lavere end sidste år. Dog ikke meget, så det må vel siges at være forventeligt. Men også her er der en ganske god mødestabilitet.

Senior har i denne sæson fået træningstid sammen med Aarsballe. (Da vi efterhånden ikke er så mange og de også er blevet reduceret noget). Det fungerer helt fint. Sommetider blander vi os lidt, især hvis det kan få antal af spillere til at gå op. Sådan at færrest muligt kommer til at sidde på bænken.
Senior har stadig et hold i serie 1. Hvor vi får spillet mange gode kampe, men vinder bestemt ikke. Faktisk tvært i mod. Her har Aarsballe også hjulpet os med at stille hold i ny og næ hvis det har knebet med at samle spillere nok.
Vi har igen holdt et hyggestævne i december og holder et igen 4 april. For senior, motionister og Aarsballe-spillere. Det fungerer bare rigtig godt. Folk virker i hvert fald til at hygge sig, hvilket jo er hele konceptet med de her stævner.
Vedrørende vores økonomi har vi i 2015 haft et lille overskud. Hvilket skyldes En sponser-gave fra Superbrugsen på 5000 kr og nogle udgifter der først er betalt i 2016. I 2016 har vi budgetteret med et underskud på 1000 kr, Det vil sige det stort set går op, hvis alt går efter planen.

Bestyrelsen er nogenlunde uændret. Dog har vi den store fornøjelse, at vi igen har fået en forældrerepræsentant med. Vi Byder Torben Hansen velkommen og håber vi kan få noget godt og konstruktivt ud af at igen have en forælder på ”holdet”. Torben har foreløbig sagt ja til at være med i et år. På valg var Erling. Som har valgt at tage et par år mere. Michael var ikke på valg, så den gav sig selv. Kjeld har også lovet at være os behjælpelig i tiden fremover, som hidtil. Hvilket vi er rigtig glade for.

På badmintonudvalgets vegne
Erling 
Klemensker IF / formand Henrik Schwarz mobil 20214753 / Bank 4720-0001184431