Årsberetning 2011
Beretning Petanque & Motion 2011
 
I 2011 lykkedes det at udvide vores baner, så de nu er på størrelse med de fleste på øen. Det har kostet nogle penge, men jeg synes, vi har fået nogle gode baner. Bjarne har gjort en stor indsats, og det vil jeg gerne takke dig for.
Turneringen gik godt. Selv om vi var rykket en række op, var vi før sidste kamp med i kampen om oprykning. Den tabte vi, og vi bliver derfor i B-rækken, som nok også er det bedste.
Der er mange spillere, der har været med til stævner i andre klubber. Ved forårsstævnet i Viking blev Rasmus nr. tre, det er flot.
Ved Hasle strand og skov-petanque blev der også hentet præmier, Tommy blev nr. to ved stævnet.
Der var flere med til doublestævnet i Tejn med fint resultat.
Andespillet i Viking var også et godt stævne, og det blev til en and til Tommy.
Der er flere, der har deltaget i de vinspil, som holdes i Nyker hver uge hele sommeren.. Det er også blevet til vin.
Der er landdelsstævne i Knudsker første weekend i august, hvor foreningerne på Bornholm hjælpes med at få arrangementet til at fungere.
Motionsture har vi været en trofast flok, der om torsdagen har gået tur et eller andet sted på øen i 75- 90 minutter, hvorefter kaffekurven er blevet nydt. Vi kommer mange forskellige steder, og det har gjort, at jeg også kender meget af Bornholm.
 
GERT SØRENSEN
Klemensker IF / formand Henrik Schwarz mobil 20214753 / Bank 4720-0001184431