Årets hædersbevisninger blev uddelt ved generalforsamlingen.
 

 

Nyt æresmedlem 2015


Gert Sørensen har været udvalgs- og bestyrelsesmedlem i Klemensker IF siden 2003.
Først som medlem af atletikudvalget, siden som medlem og formand for Petanque- og Motionsudvalget.
Trods sine 67 år er Gert sportsligt stadig et af foreningens mest aktive medlemmer – på Klemenskers petanquehold og på Vikings divisionshold. Altid er han på farten til stævner og turneringer – både på Bornholm eller udtaget af DGI til mesterskaber på den anden side af vandet.
Desuden stiller Gert altid op til Klemensker IFs ikke sportslige arrangementer – loppemarkeder m.m.
 
Indstillet til æresmedlem af
Forretningsudvalget

 
 


 

Årets KIF'er 2015.


Kjeld Jørgensen er i bogstaveligste forstand lidt af et rivejern, og han er manden, der, uden at blive spurgt, altid sørger for, at der er ryddeligt på arealerne omkring KIF Centret på Lindevej.
Desuden har Kjeld, trods sine nu 70 år, i mange år også været en uvurderlig indsamlingschef for KIF’s loppemarked.
 
Indstillet til prisen af
Forretningsudvalget 


 
 

 
Årets ildsjæl 2015.

Steven har været teknisk servicemand lige siden starten af fitnessafdelingen i 2009. Han sørger for, at maskinerne altid fungerer.
Man kan altid regne med Steven. Han er kvik til at svare, når der er bud efter ham, og ikke mindst hurtig, når der er noget af materiellet, der skal reparares efter Stevens egen arbejdstid.
Vi har stor glæde af Steven, og vi synes, at han fortjener et skulderklap.
Ud over at være vores handymand i fitness, så er Steven også altid hjælpsom til Loppemarked, Børnedisko og andre arrangementer i KIF
 
Indstillet af Fitnessudvalget
v. Nina Rømer Sonne
Klemensker IF / formand Henrik Schwarz mobil 20214753 / Bank 4720-0001184431