Irene Sonne Nielsen blev indstillet til æresmedlem i forbindelse med nedlæggelsen af håndboldafdelingen.

Hun har været aktiv, siden hun var lille pige – altså i 50 år, og har lige til det sidste altid spillet på det bedste hold.

Irene har aldrig været udvalgsmedlem i håndbold, men har med enkelte pauser næsten altid været træner og/eller holdleder på et eller andet niveau. Med garanti for at holdene altid spillede og ikke bare meldte afbud for et godt ord.

Desuden har Irene i en årrække været vores revisor.

En meget værdig repræsentant for vores forening.
 
Kjeld Lundbæk og Ivan Hansen

 
Efter indstilling fra Keld Olsen, gymnastikudvalget, faldt valget på Alma Kuhre Rasmussen, der fik prisen overrakt på en træningsaften i KIF Centret i torsdags. Alma har været aktiv som instruktør siden 2003, og det er ikke mindst hendes fortjeneste, at en ellers hendøende folkedanseafdeling fik nyt liv og i dag samler 30 dansere og et orkester fra hele øen til den ugentlige træning i Klemensker. 
Efter indstilling fra flere sider gik Årets Ildsjæle-pokal i år til Tina Wester Dam. Hun er indbegrebet af en mor, der er bevidst om det ansvar, der følger med at sende sin børn til idræt i KIF. Hun er meget engageret holdleder for U15-holdet i fodbold, hvor hendes hjemmebagte kager i høj grad er med til at styrke sammenholdet blandt spillere fra både Klemensker og Hasle. Desuden er hun medlem af fodbold-udvalget, og i seks år har hun også været medlem af håndboldudvalget.
 
Klemensker IF / formand Henrik Schwarz mobil 20214753 / Bank 4720-0001184431